Historien om SilkeborgBoldklub
Fortalt af medstifter, byrådsmedlem og æresmedlem Tage Jensen.

Vi var nogle stykker, der fik Silkeborg Boldklub op at stå den 7. maj 1946, dengang med navnet Alderslyst Boldklub, forkortet ABK. Det hed klubben indtil midt i halvtredserne, hvor vi så fik navnet Silkeborg Boldklub, SB. Vi skulle i 1946 begynde i B-rækken og derefter spille os op i A-rækken, derefter Mellemrækken, den lille Mesterrække osv.. Da vi startede havde vi vore baner, hvor Lupinvej nu ligger. Der var 2 baner; en træningsbane og en opvisningsbane, samt et omklædningshus med to rum og koldt vand.

Vi skulle helt frem til 1960’erne før Silkeborg Kommune gav os den omklædningsbygning, der nu ligger på Søholt, altså ‘den sorte’ bygning. Dengang var der ikke noget klubhus, hvis vi skulle holde møder, måtte vi holde til på Alderslyst Kro, det som idag hedder King’s Pub. Her foregik også vore foreningsballer. Efter hver træning mødtes vi på det der dengang hed Isbjørnen, hos Vagner Hjort, her kunne vi så købe sodavand og is. Vagner Hjort og hans kone Ruth var nogle pragtfulde mennesker, både for klubben og klubbens spillere. Det samme var Amstrup, der havde Alderslyst Kro. Penge til klubbens drift blev skaffet ved at arrangere baller på Kroen og gennem flere andre alternative måder, noget som klubben stadig er kendt for.

Når vi spillede udebanekampe, foregik transporten altid med tog eller lastbil, da der ikke var nogle af os, der havde bil dengang. Det var altid en selvfølge, at vi selv betalte for transporten. Så var der kammerater, der ingen penge havde, måtte de låne af andre. Var man nu engang SB’er, så var man også en god kammerat. Vi stod alle sammen om vores klub, som der også bliver gjort idag. Der er med vilje ikke fremhævet nogen af mange gode ledere, spillere eller kammerater, som gennem mange år har gjort meget for Silkeborg Boldklub, idet rækken ville blive alt for lang. Men ét ægtepar er vel om nogen skyld i at SB består, nemlig Tage Beck og hans kone Petra – uden dem var der intet Silkeborg Boldklub.

Må jeg tilsidst ønske for SB, at vi altid vil stå sammen og ikke blive en ‘svingdørsklub’ og få så gode resultater indenfor fodbold, at der altid vil være respekt om os.

Men husk: ‘Engang SB’er – altid SB’er’